Karriere- & seniorcoaching

Står din virksomhed og skal sige farvel til en medarbejder, der er på grænsen til seniorlivet? Så kan et karriere- og seniorforløb være værdifuldt for jer og jeres medarbejdere.

Det kan være udfordrende at blive arbejdsløs i en høj alder. Tanker om, hvorvidt man skal finde et nyt arbejde, eller om man skal gå på pension, fylder helt naturligt en del. Vaner skal omlægges, mønstre skal brydes og ændringer skal accepteres, uanset om man vil finde et nyt arbejde eller udtræde af arbejdsmarkedet. Dette kan Anne Søkvist Coaching hjælpe med.

Om forløbet

Forløbet tilbydes virksomheder, der gerne vil sende deres medarbejdere godt ind i den tredje alder – en alder, hvor det kan være svært at finde nyt arbejde, eller hvor det måske er tid til at forlade arbejdsmarkedet helt. Forløbet er derfor skræddersyet til ansatte, der er nødt til at forlade arbejdspladsen eller er ved at gå på pension.

Forløbet går i dybden med klientens fremtidsvisioner, bekymringer og vaner. Vi vil konkret lave en karriereplan og udvikle CV og ansøgninger, men vi vil også gå mere generelt til værks med spørgsmål såsom: Hvad ønsker klienten sig af fremtiden? Hvordan kan ønskerne realiseres? Hvad vil et godt seniorliv indebære for klienten?

Forløbet som helhed vil kunne give afklaring til klienten og hjælpe dem derhen i livet, hvor de ønsker at være.

Hvorfor vælge Anne?

Anne Søkvist har siden 2007 arbejdet med outplacement, karrierecoaching og livscoaching. Hun er uddannet Life & Business Coach fra Manning Inspire, hvorfra hendes ekspertise udspringer.

Igennem de sidste 15 år har hun arbejdet indgående med mange forskellige mennesker, både som karrierevejleder og som livscoach. Med konkrete værktøjer har hun hjulpet mennesker til at finde mening og struktur i hverdagen.

Anne er et varmt og imødekommende menneske, der også selv har oplevet sin del modgang i livet. Denne kombination af personlig og professionel erfaring gør Anne til en tillidsvækkende, empatisk og højt professionel coach, der med garanti kan hjælpe dine medarbejdere videre i livet.

Vil du vide mere?